lørdag den 6. oktober 2018

Opdatering 6 oktober 2018

Det nye logo til "Portræt af et lokomotiv"

Opdatering d. 6 oktober 2018

Vi går den mørke tid i møde, men mens mørket langsomt falder på, er der stadig en del opdateringer at dele ud fra SJB Media 1996s forskellige projekter:

De Danske Jernbanehistorier

SJB media 1996s børnebogsserie om jernbaner er kommet godt igennem sommeren og de næst sidste kapitler på både Elias og lyntoget og Historien om Dagmar, er tæt på at være færdige. Med det betyder det at målet med at alt skriveriet er færdigt i 2019 virker realistisk, men dog kan alt ske! 
Udover det arbejdes der stadig på at forbedre illustrationerne, der i øjeblikket ser rigtigt flotte ud. 
Nærmere opdateringer vil komme omkring December, hvor årets julekort offentliggøres. 

De Danske Sporvejshistorier

Faktisk er der ikke så meget at sige om projektet, da der pga. fokus på jernbaneserien ikke fokuseres så meget på skriveriet af denne series første bog Historien om en sporvogn. Dog arbejdes der med at udgive en smagsprøve på den første bog, så at man kan få et indtryk af, hvordan den første bog kan se ud. 

Portræt af et lokomotiv

Siden aflysningen af episode 1 i august 2017 er der ikke sket så meget på projektet. Men nu sættes sejlene for en udgivelse i sen 2019 og dermed startes planlægningen til den første episode nu. Sagen er at seriens "model" skal laves om og tilpasses et niveau som er spændende for seeren, men ikke for anstrengende for skaberen. Samtidig vil sæsonens størrelse også blive sat ned, da det er ideen at serien skal udgives på DVD og antallet af episoder hermed skal tilpasses. 
Herudover har serien fået nyt logo for at opnå den standard som serie forhåbentligt vil kunne holde i det nye år. Mere om denne serie vil kunne ses på seriens facebook side, hvor der netop er udgivet en smagsprøve HER

Myter & Minder

På trods af at være SJB Media 1996s nyeste projekt er der her i september og oktober blevet lavet research til nogle af de første tegninger, som vil optræde i bogen. Da serien kommer til at dække en periode fra 1840'erne til idag er det noget som godt kan tage et par år. Men håbet er at have nogle af de første tegninger klar i 2019 mellem andre projekter. 

søndag den 17. juni 2018

Opdatering før sommerferien.

Et smugkig på et af sommerens projekter 
Sommerferien står for døren og med det en masse tid til at arbejde på sommerens projekter. Heriblandt en del tegninger, som jeg har arbejdet på at gøre færdige siden jul. Derudover forventes der også at jeg kommer til at arbejde lidt mere målrettet på skriveriet af mine børnebøger.

I mellemtiden er der kommet en ny tegning til salg på hjemmesiden, så skulle det have interesse kan du kigge under "tegninger til salg" og diesellokomotiver.

Med det vil jeg sige god sommer og vi ses på den anden side af sommeren!

webmaster
Sebastian


Klik for mere information

torsdag den 24. maj 2018

En Opdatering på SJBs Bøger

Et År Ved Jernbanen opdatering

Forsiden på den nye bog
Siden august sidste år, hvor min eksterne harddisk gik ned, har jeg forsøgt at lappe hullerne i mine arkiver. Uheldigvis står der et hul på et 4-cifret beløb, mellem mig og redningen af de filer som kan fuldføre mine bøger om 2014, 15 og 16, der næsten var færdige før det tekniske problem opstod.

For mig betyder det, at indtil jeg kan spare sammen til dette (da min økonomiske situation ikke er god) må nøjes med at fortsætte med den eneste bog jeg kan arbejde med indtil videre, nemlig den om sidste år 2017. Jeg vil dog stadig prøve at arbejde på de andre bøger med, hvad jeg har til rådighed indtil videre, men jeg kan ikke gøre udgive dem før jeg har reddet de gamle filer.

Det er beklages selvfølgelig  fra min side, men der er ikke meget som jeg kan gøre på nuværende tidspunkt.

Jeg håber dog stadig at kunne bringe bedre nyheder i fremtiden, men indtil da er det her hvad jeg har.

Webmaster og forfatter
Sebastian J Berthelsen

Opdatering 17/4 - 21

 Opdatering 17/4 - 21 Test af ny tegnestil til bogen "Elias & Lyntoget" Der har være lidt stille hos SJB over det sidste halve...